I 2018 kan der tjenes penge overalt

En af de glæder, der er ved at have en stabil online indtjening – og arbejde på at udbygge den – er at man kan arbejde overalt i verden. 

Du kender helt sikkert de mange historier om succesfulde online marketers, der tjener penge online og ellers tilbringer deres dage i en hængekøje ved strandkanten i Thailand. Det er i den grad også muligt. Jeg kender både folk, der netop har taget skridtet og nu bor på en sydhavsø, hvor de kan arbejde på deres laptop ved stranden, men også folk, der sagtens ville kunne tage skridtet.

En af de tiltrækkende ting ved denne model er også, at man ikke behøver at tjene voldsomt mange penge online for at kunne opretholde en god livsstil og enten bo i eller rejse til Thailand, der notorisk er et billigt land at leve i. Man kan altså leve som en konge for forholdsvis billige penge, men stadig tjene penge og arbejde fra sin laptop. 

Den danske model

I Danmark giver det ikke meget mening at tage sin computer med på stranden og arbejde, medmindre vi rammer en af de 3-4 dage om året, hvor det rent faktisk er godt vejr. Ideen med at kunne arbejde overalt er dog i den grad gældende herhjemme. Det eneste det kræver er faktisk, at man har stabilt mobilt bredbånd, så kan man arbejde alle steder i landet.

For mig er det også noget, der har været fantastisk de sidste par år. Hvis jeg ville besøge en ven i København i 4 dage, så gjorde jeg det bare. Han skulle muligvis på arbejde et par af dagene, men så kunne jeg naturligvis blot sidde hjemme i hans lejlighed og arbejde på mine affiliate-projekter.

Så jeg har i hvert fald udnyttet det, at man som online marketer blot skal have mobilt bredbånd med god forbindelse, en laptop (gerne en, der kan holde strøm i et par timer) og ellers evnen til at kunne koncentrere sig overalt.

Navnligt det med at kunne koncentrere sig spiller en stor rolle. Jeg har eksempelvis siddet på en Starbucks i Berlin flere dage i træk, hvor jeg havde en deadline for en kunde, der simpelthen skulle nås. Så kan man altså godt blive lidt frustreret, når den 4. tysker i træk kommer over til en og spørger om man er færdig, vil have mere kaffe eller hvad de ellers spurgte  om – jeg snakker ikke tysk.

Derfor er jeg glad for, at jeg er tilbage i Danmark, hvor jeg har mit mobile bredbånd med mig overalt. Jeg er ikke tvunget til hverken at sidde indenfor derhjemme eller på en eller anden larmende café, hvis jeg gerne vil ud. På solrige sommerdage kan jeg da også sagtens finde på at sætte mig ned i en park og arbejde de 3-4 timer min MacBook Air kan holde til.

Det er i sandhed en af glæderne ved at tjene penge online: friheden til selv at vælge, hvor man vil arbejde fra.

Skriv et svar